Lær at meditere og få en steady praksis: 6 ugers Onlineforløb med Kristian Humaidan
Pris 999,-
Eller 3 rater á 333,-
Vi lever i en tid, hvor flertallet pr. default holder fokus rettet ud i omgivelserne. Sjældent kigger vi indad, og mærker hvad der foregår der. Den mere subtile og hviskende del af os overdøves af omverdenens tempo og lydniveau. Vi handler, og er effektive, fra vi vågner, til vi går i seng, men under al den aktivitet kalder dybere niveauer af vores bevidsthed på opmærksomhed. Der er mange gevinster ved også at orientere sig indad.
En lille investering af tid og energi på de indre plan, har stor effekt i alle aspekter af vores liv. Mere balance, overskud, glæde, ro og tillid er blot nogle af de lavthængende frugter, som kan plukkes ved en simpel og let tilgængelig meditationspraksis i dagligdagen.
Og sådan en vil jeg vildt gerne hjælpe dig med at få gang i.
Forløbet kort fortalt
Forløbet er for dig, der aldrig har mediteret særlig meget (og måske enda har fundet det lidt for spacy), men som alligevel kan mærke en nysgerrighed og tiltrækning. Det er også for dig, der har erfaring med at meditere, men som ikke rigtigt kan få en god rutine til at køre.
Forløbet strækker sig over 6 uger, hvor jeg step by step introducerer meditation helt fra bunden. Desuden støtter jeg dig til at få etableret en værdifuld og enkel praksis, som ubesværet kan fortsættes efterfølgende. Onlineforløb drukner hurtigt i for meget materiale og lange sessions, og jeg bestræber mig på at være effektiv og ind til benet. Af respekt for din tid vil ingen lydfil undervejs vare mere end 30 minutter.
Hver uge får du pr. mail adgang til følgende indhold, som både kan streames og downloades:
- Introduktion til ugens tema (lydfil)
- En guided meditation (lydfil)
- De vigtigste pointers til brug for egen meditation uden lydguide (PDF)
- Bonusmeditation hvor ugens tema foldes yderligere ud (lydfil)
Herudover får du adgang til en lukket facebookgruppe, hvor alle deltagere kan stille spørgsmål og dele erfaringer, udfordringer og sejre undervejs i forløbet (det er ikke et must, at du har en facebookprofil for at deltage på forløbet).
Temaer og arbejdsflow
Du starter fra scratch, og arbejder undervejs med grundtemaerne i et roligt tempo, så du kan implementere de forskellige niveauer: Krop, Følelse, Tanke, Personlighed og Kerne. Alt indhold i forløbet er enkelt og helt nede på jorden, og du kan til enhver tid vende tilbage til et tidligere tema og bruge det igen.
Jo mere du investerer i denne fase af forløbet, jo mere får du ud af det. Meditation handler i høj grad om at praktisere jævnligt, og 10 minutter ofte er meget mere værd end 2 timer en sjælden gang imellem. Jeg vil opfordre dig til at finde 15 minutter dagligt til fordybelse i ugens meditation, men mindre kan også gøre det. Jeg ved, at tid er en mangelvare for mange, men jeg ved også, at et kvarters meditation kan have en fantastisk indvirkning på resten af døgnets timer.
Pris og vilkår
Forløbet koster 999,- og strækker sig over 6 uger. Det er muligt at betale i 3 rater á 333. Du har adgang til kurset i 90 dage. (Men du kan naturligvis downloade, alt det indhold du vil, så du kan bruge det ubegrænset efterfølgende). Alt materiale er omfattet af loven om ophavsret, og må ikke deles med tredjemand. Efter din betaling vil du på mail modtage login info til Easyme.dk, hvor kurset hostes. Du får også en velkomstsalut fra mig, som startskud på forløbet, og så er det bare om at komme igang – Let’s do this!
har du spørgsmål?
Så send en mail på stine@husethumaidan.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Du kan høre lidt lyd fra kurset her:
Sådan har andre oplevet mine meditationer:
“Da jeg første gang oplevede at være en del af Kristians guidede meditationer, havde jeg allerede en del erfaring med både meditation, mindfulness og andre kontemplative øvelser. Med Kristians nærværende hånd er jeg blevet guidet ind i et indre visuelt og åndeligt univers, der har åbnet den meditative praksis og mit indre liv op for mig på måder, jeg ikke har oplevet andre steder. Mange af de visualiseringer Kristian har introduceret mig for, ligger stadig allerøverst i min meditative værktøjskasse. Primært fordi de både er lettilgængelige, har plads til dybde, og fordi de altid giver mig balance.”
“Kristian har et nærvær som også fylder i hans behagelige stemme. Hver meditation kan noget forskelligt – nogle bringer klarhed og fred, andre nye indsigter og gaver. Oplevelserne i Kristians meditationer sætter sig i en som ægte minder, der er nemme at genkalde sig og som bliver stærke og betydningsfulde af samme grund.”
”Jeg har tidligere mediteret, men aldrig på den måde Kristian underviser i. Hans brug af visualiseringer og musik var ny for mig, og var en stor hjælp til at komme mere i dybden. Jeg oplevede hans meditationer som meget effektive og dybdegående. De guidede meditationer er nemme at gå til, og gør det nemmere at inkorporere dem i hverdagen. At meditere med Kristian har særligt hjulpet mig med at arbejde med frygt og tankemylder, og har givet mig en større ro og en meget stærkere forbindelse indadtil.“
“Som meditationsinstruktør formår Kristian at skabe et spændende rum at begive sig ud i det meditative. Han introducerer forskellige meditative koncepter, rum og billeder, og understøtter gerne rejsen med skøn musik. Det hele har afsæt i en spiritualitet som hverken er påtrængende eller svært tilgængelig. Han formår at skabe en god balance mellem struktur og frit flow, som sammen med en åben tilgang virker både inviterende og bydende, når man først har begivet sig ud i det.”